Find sommertøjet frem til sommerens mange begivenheder
Sommeren er over os, og inden vi har set os om, går de fleste af os på en længe ventet og velfortjent sommerferie. Sommeren byder på mange store begivenheder i år. Efter 2 år med lidt forkølede somre med restriktioner, har vi endelig en sommer i sigte, hvor vi ikke skal skænke corona én eneste tanke – og tak for det! Du kan endelig bruge de festivalbilletter, du måske købte for over 2 år siden, ligesom du kan begive dig ud i sommerlandet uden mundbind og afstandskrav til diverse andre kulturarramententer. Om du har savnet alt det sociale, skal jeg ikke kunne sige: Men det har jeg i hvert fald!
Er du heldig, skal du måske finde festtøjet frem, eftersom dine venner og familiemedlemmer langt om længe kan holde den store fest, som de har udskudt siden 2020. Det kan være de tætsiddende kjoler, jakkesættet, de noble skjorter, de fine sko eller lignende, som du igen skal finde frem.
Sommertøj til alt slags vejr
Det danske vejr er som bekendt lunefuldt. Selvom det er sommer, kan du aldrig helt vide dig sikker på, om det er t-shirt- og shorts-vejr, eller om du skal finde regntøjet og gummistøvlerne frem. Skal du derfor på ferie i Danmark – f.eks. i sommerhus i et populært sommerhusområde – er det altid en god idé at tjekke vejrudsigten. For selvom du nok pakker bikini og badebukser, skal du nok også pakke windbreakeren og regnjakken for at være på den sikre side. Hvis vi får vinden fra vest, er det ofte ensbetydende med lavtryksprægede vejr og frisk vestenvind men temperaturer, der ikke komme meget over 20 grader. Og så dukker der ofte også spredte byger op.
Får vi derimod vinden fra sydøst om sommeren, kan du godt pakke det sommerlige tøj. Ofte betyder det, at vi får varm, tør luft fra det europæiske kontinent med få eller ingen byger.
Det forholder sig selvfølgelig anderledes, hvis du skal på ferie i det sydlige Europa. Her kan du godt regne med, at den står solskin og varme i lange baner. Måske også for varmt. For på disse breddegrader kan temperaturen godt nærme sig 40 graders varme.